Dialogmøde med borgmesteren om Kramnitze

Dialogmøde med borgmesteren om Kramnitze

Grundejerforeningen Kramnitze har i samarbejde med Foreningen 1872 inviteret Lolland Kommunes borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen til et arbejdsmøde i Kramnitze.


Mødet afholdes fredag den 11. september som et 2-timers dialogmøde mellem borgmesteren og repræsentanter fra de to foreningers bestyrelser, hvor borgmesteren også får en rundvisning i Kramnitze.

 

Formålet er at skabe en direkte og fokuseret dialog om Kramnitzes fremtidige udvikling. Vi vil præsentere områdets store potentiale, men i høj grad også rejse de konkrete udfordringer, som vores område står overfor.

 

Fokus på områdets udvikling

Bestyrelserne vil på mødet præsentere og drøfte en række centrale emner med borgmesteren. Vi vil herunder tale om Kramnitze Havn, infrastruktur, stranden, udviklingsmuligheder, handicap adgang, udfordringer og meget mere. Målet er at sikre, at Kramnitzes generelle interesser bliver tænkt aktivt ind i den kommunale planlægning.

 

Kom med jeres forslag

Selvom selve mødet holdes mellem bestyrelserne og borgmesteren, vil vi meget gerne have jeres input med til bordet. Hvis I har gode forslag eller specifikke emner, som I synes, vi skal tale med borgmesteren om, er I mere end velkomne til at komme med jeres forslag. Forslag kan sendes til Formand Mogens Kirsten på mail: grundejer.kramnitze@gmail.com.


Vi ser frem til en konstruktiv dialog med kommunen og glæder os til at dele mødets konklusioner med jer efterfølgende.

 


Venlig hilsen

 

Bestyrelsen
I samarbejde med Foreningen 1872