Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Kære alle 

Som I ved, er vi nødt til at afholde en ekstraordinær generalforsamling, da vi skal have samlet en ny bestyrelse i vores Grundejerforening.

Jeg har vedhæftet en fil med indkaldelsen og jeg håber samtidig, at der senest i morgen ligger samme indkaldelse på foreningens hjemmeside. Her vil der også komme til at stå bestyrelsens nye mailadresse samt telefonnummer på mig.

Jeg ville gerne have sendt en mail til jer alle, men det er en større opgave, som nok kommer til at tage lidt tid. Jeg lover, at jeg vil holde jer opdateret løbende ift. de ændringer, der naturligt sker lige pt.

Da vi til denne ekstraordinære generalforsamling skal stemme om bl.a. vedtægtsændringer, håber jeg, at så mange som muligt vil møde op. Dette skyldes, at der ved vedtægtsændringer kræves, at mindst 25% af foreningens medlemmer har givet møde eller er repræsenterede jf §11 (jeg har IKKE en forventning om, at det bliver et "marathon" møde!)

Håndtering af fuldmagter: I henhold til foreningens vedtægter §11 kan et medlem medbringe fuldmagt fra op til 2 andre medlemmer. For at sikre en effektiv og smidig afvikling af den ekstraordinære generalforsamling modtages fuldmagter ved indgangen i forbindelse med registreringen. Fuldmagterne overdrages herefter samlet til dirigenten straks efter dennes valg, jf vedtægterne. Du kan benytte den vedhæftet fuldmagt. Klik på linket nedenfor.

Indkaldelse til den ekstra ordinære generaforsamling er vedhæftet - Klik på linket nedenfor.

Jeg ser frem til at hilse på en masse af jer igen.

De bedste hilsner

Mogens Kirsten

Formand

Ekstraordinær generalforsamling juni 2026.pdf

Fuldmagt til generalforsamling .pdf